Symposium: Antidepressiva under graviditet - Er det forsvarligt?


Spændende symposium fredag d. 1. juni.

Læs mere og tilmeld dig her.

Symposium: Genes, stress and depression


Læs mere om efterårets vellykkede symposium.


Formål

at styrke det kliniske arbejde vedr. diagnostik og behandling af affektive lidelser i Danmark

at fremme forskning indenfor affektive lidelser, herunder at inspirere og tiltrække yngre forskere inden for området

at fremme samarbejdet indenfor psykiatrisk forskning i affektive lidelser, nationalt og internationalt

at stimulere til øget ressourcetilførsel og samarbejde mellem specialklinikker for affektive lidelser i Danmark idet Dansk Sammenslutning af Affektive Klinikker (DSAK) etableres under DSAL

at initiere uddannelsesaktiviteter vedr. affektive lidelser

Baggrund

I 1999 blev International Society of Bipolar Disorder (ISBD). og i 2001 blev International Society for Affective Disorders (ISAD) stiftet som internationale selskaber med hovedformål at fremme forskning indenfor hhv. bipolar lidelse og affektiv lidelse generelt, herunder at fremme rekrutteringen af yngre forskere indenfor området.

I maj 2009 stiftedes Dansk Selskab for Affektive lidelse (DSAL), som et videnskabeligt selskab og som en pendant til ISBD og ISAD. DSAL er et tværfagligt forum og henvender sig til alle faggrupper med interesse for forskning, diagnostik og behandling af affektive lidelser.

Personale, som arbejder i specialklinikker for affektive lidelser i Danmark er forenet i Dansk Sammenslutning af Affektive Klinikker (DSAK), som er en sammenslutning under DSAL.

Indmeldelsesgebyr er 200 kr. (100 kr. for studerende). Indmeldelse kan ske via selskabets hjemmeside ved betaling af indmeldelsesgebyr.

Klik her for at melde dig ind.

Sekretariat

DSAL’s sekretariat v. professor- og forskningssekretær Helen Gerdrup Nielsen, Psykiatrisk Center, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, tlf. 35456147, e-mail: helen.gerdrup.nielsen@rh.hosp.dk